Finans/Invest 1-2017

Nr. 1 – 2017 rummer indeholder to artikler, der behandler bankbestyrelsernes byder, en replik og duplik om MSolvens, en artikel om likviditet i obligationsmarkederne samt IFB’s anbefalinger om ansvarlige investeringer.

Bankbestyrelsens byrder
– manglende tid, overblik eller kompetencer?
Bankbestyrelsens byrder og Finanstilsynets gøren og laden er løbende kommet mere og mere på dagsordenen. Dette nummer indeholder to artikler, der behandler dette emne, og denne leder søger at bidrage til diskussionen heraf og herunder komme med forslag til, hvad der kan bidrage til at reducere byrderne.

Bankbestyrelsens byrder – jura, risikostyring eller forretningsudvikling?
Af Hanne Søndergaard Birkmose, Nis Jul Clausen og Lars Ohnemus
Ud fra en juridisk synsvinkel analyserer artiklen udviklingen i de regulatoriske tiltag på det finansielle område med særlig fokus på krav til bestyrelsen i danske pengeinstitutter. I diskussionen heraf inddrages nogle af resultaterne fra en større spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsesmedlemmer i pengeinstitutter. Afslutningsvis opstilles der en række anbefalinger vedrørende fremtidig lovgivning indenfor dette område.

Bankbestyrelsens byrder – en replik
Af Henrik Ramlau-Hansen og Jesper Berg
Denne replik til ”Bankbestyrelsens byrder” behandler nogle praktiske perspektiver på kravene til danske pengeinstitutters bestyrelser og giver Finanstilsynets perspektiv på de problemstillinger, som forfatterne bringer op.

MSolvens – En replik
Af Thomas Sangill
Denne artikel er en replik til artiklen af Anders Grosen og Johannes Raaballe om MSolvens i Finans/Invest 5/16.
Artiklen uddyber nogle kommentarer til MSolvens om, at udviklingen i en banks MSolvens altovervejende drives af udviklingen i volatiliteten på bankens aktier. Desuden forholder artiklen sig kritisk til, hvorvidt man med rimelighed kan fremføre, at MSolvens kunne forudsige finanskrisen 4-5 år, før den indtraf.

Duplik: MSolvens
Af Anders Grosen og Johannes Raaballe
Denne artikel indeholder en duplik til kommentarerne til MSolvens fra Thomas Sangill/Danmarks. Artiklen viser specielt, at én divideret med volatiliteten på bankens aktier ikke er en god approksimation for MSolvens.

Manglende likviditet i obligationsmarkederne?
Af Jens Dick-Nielsen
Denne artikel ser på likviditeten på obligationsmarkederne og effekten af ny regulering. For amerikanske virksomhedsobligationer finder artiklen, at likviditeten er lavere i dag end inden krisen. Market makerne er i dag mindre villige til at holde obligationerne på deres balance, og det giver højere handelsomkostninger, hvis man som investor har brug for hurtig eksekvering.

IFB’s anbefalinger om ansvarlige investeringer
Af Anders Klinkby
IFB har indført brancheanbefalinger om minimumsniveau for ansvarlige investeringer i investeringsfonde. I denne korte artikel kommenterer IFB på den kritik, der blev rejst af anbefalingerne i lederen i Finans/Invest 6/16.

Posted in Indlæg.