Nr. 4 – 2016

350,00DKK

Varenummer: 1522 Kategori:

Beskrivelse

Indhold:
1) Leder: Hvem har misforstået hvad?
2) Pengeinstitutterne udbyttepolitik
3) Udbytteinvestering: Empiri og teori
4) Black-Litterman modellen - en bayesiansk tilgang til aktivt porteføljevalg
5) Optioner eller betingede aktier? Seneste udvikling i de børsnoterede selskabers aktieaflønning

Leder: Hvem har misforstået hvad?
Af Ken L. Bechmann
Bankernes udlodning i form af aktieudbytte og aktietilbagekøb har i 2016 sat nye rekorder, hvilket har givet anledning til kritik fra flere sider og fået Nationalbanken og Finanstilsynet til at mane til mere tilbageholdenhed. Dette er også pointen i den første artikel i dette nummer af Finans/Invest, der har Thomas Anker og Kristian Vie Madsen, begge Finanstilsynet, som forfattere. I forlængelse heraf diskuterer denne leder bankernes tilsyneladende herding mod at betale (høje) udbytter, og dette relateres til udmeldinger om høje forventninger til afkastet af egenkapital og bankernes påstand om, at de har høje kapitalomkostninger. Der argumenteres for, at der her må være nogen, der har misforstået noget.

Pengeinstitutternes udbyttepolitik
Af Thomas Anker og Kristian Vie Madsen
Pengeinstitutterne tjener igen penge og betaler store udbytter. Det kan være udtryk for kapitaloptimering, hvor den kapital, der ikke er brug for, udloddes til aktionærerne. I denne artikel diskuteres, hvor meget kapital, der er brug for, og om pengeinstitutterne opererer med en for snæver horisont for en sådan kapitaloptimering. Artiklen konkluderer, at fordelene ved at være velpolstret meget vel kan overstige de forholdsvis begrænsede, kortsigtede meromkostninger, der kan være ved at holde ekstra kapital - både for aktionærerne og for samfundet i al almindelighed. Pengeinstitutterne bør derfor være forsigtige med udbyttebetalinger og aktietilbagekøb og benytte gode tider til at opbygge kapitalserver.

Udbytteinvestering: Empiri og teori
Af Michael Clemens og Kresten Johnson
Historisk har udbytteinvestering leveret højere afkast end markedet og samtidig udvist lavere risiko; selv i perioder med stigende renter. Vi vurderer, at de vigtigste årsager hertil er: 1) Betaling af udbytter mindsker ledelsens mulighed for ”misbrug” af det frie cash flow, 2) Udbytter har bedre ”timing” end alternativerne (aktietilbagekøb og M&A), og 3) Udbyttebetalende selskaber har bedre regnskabskvalitet og færre profit warnings. Denne artikel definerer udbytteinvestering og diskuterer de nævnte årsager.

Black-Litterman modellen - en bayesiansk tilgang til aktivt porteføljevalg
Af Søren Plesner
Øget konkurrence fra lavomkostningsalternativer og udsigten til generelt lavere afkast på de fleste investeringsalternativer har gjort det vanskeligt for porteføljemanagere at skabe værdi gennem aktiv porteføljepleje. Der er derfor aktuelt i høj grad fokus på, om der gennem brug af state-of-the-art porteføljeteknikker kan skabes konkurrencedygtige investeringsløsninger ved på konsistent vis at kombinere investors eller managers subjektive forventninger med en ren kvantitativ tilgang til porteføljevalg. I denne artikel gives en teoretisk og praktisk introduktion til Black-Litterman modellen, som er blevet populær blandt investeringspraktikere, idet den på analytisk håndterbar måde gør det muligt at opbygge robuste og veldiversificerede porteføljer ved på elegant vis at sammenveje implicitte markedsforventninger med egne afkastskøn.

Optioner eller betingede aktier? Seneste udvikling i de børsnoterede selskabers aktieaflønning
Af Ken L. Bechmann og Christopher Thorsell
Incitamentsaflønning – og herunder især aktieaflønning – fortsætter med at tiltrække sig stor opmærksomhed fra en lang række sider. Et spørgsmål, der ofte diskuteres, er selskabernes anvendelse af aktieaflønning, dvs. aflønning med optioner, betingede aktier o. lign. Diskussionerne har blandt andet gået på, om den generelle udvikling går imod større eller mindre udbredelse af aktieaflønning – og i givet fald, om det er optionsprogrammer eller programmer med betingede aktier, der vinder terræn. Denne artikel giver derfor et opdateret billede af udviklingen i selskabernes aktieaflønning, men den supplerer også med en diskussion af forskellige typer aktieaflønning og giver konkrete eksempler på anvendte programmer.