Nr. 5 – 2016

350,00DKK

Varenummer: 1523 Kategori:

Beskrivelse

Forside web

Indhold:
1) Leder: Børsmarkedet – hvem skal købe hvilke virksomheder?
2) Mere risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder
3) Børsnoteret – hvad er egentlig fordele og ulemper?
4) Overblik over reglerne om afnoteringer fra Nasdaq Copenhagen
5) Teorien bag måling af MSolvens – belyst med data fra den danske bankkrise

Leder: Børsmarkedet - hvem skal købe hvilke virksomheder?
Af Ken L. Bechmann
Børsmarkedet spiller flere vigtige roller og giver generelt mange fordele for både investorer, virksomheder og samfundet, hvilket er emnet for flere af artiklerne i dette nummer af Finans/Invest. I denne leder diskuteres primært udfordringer på udbuds- og efterspørgselssiden og mulige løsninger derpå. Selvom markedet i vid udstrækning selv burde kunne løse disse udfordringer, så kunne forskellige politiske initiativer måske sikre det lille skub, der vil sætte gang i en mere positiv udvikling med børsnoteringer af specielt små og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV'er. Lederen afsluttes med en kort konklusion på debatten om MSolvens, der også behandles i en artikel i dette nummer.

Mere risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder
Af Joachim Sperling, Helge Sigurd Næss Schmidt og Christian Heebøll
Uden tilstrækkelig risikovillig kapital kan det blive svært for små virksomheder at vokse sig større. Derfor er det problematisk, at IPO-markedet tilsyneladende ikke fungerer i Danmark for små og mellemstore virksomheder. I Sverige fungerer markedet langt bedre, og det kan skyldes, at Sverige
gennem flere år har gennemført ændringer af de erhvervspolitiske og finansielle rammebetingelser. I Sverige har man navnlig satset på at få de såkaldte corner-investorer på banen, som kan tage ansvar for, at der er tilstrækkelig opbakning ved en børsnotering. For at styrke likviditeten i markedet har man samtidig indført en aktiesparekonto, der i høj grad har bidraget til at styrke aktiekulturen i befolkningen. Artiklen dokumenterer disse forskelle mellem Danmark og Sverige og viser en mulig vej for Danmark, hvis vi på tilsvarende vis ønsker mere gang i dette marked.

Børsnoteret – hvad er egentlig fordele og ulemper?
Af Ken L. Bechmann og Claus Gregersen
Der findes en række eksempler på, at det danske marked for børsnoteringer af specielt små og mellemstore virksomheder med fordel kunne fungere bedre. Den hjemlige diskussion af børsmarkedet synes dog ofte at fokusere på omkostninger og ulemper ved at være børsnoteret samt på nogle få selskaber, der ikke trives på børsen. I forhold til denne diskussion er det vigtigt at være opmærksom på de mange fordele et selskab, dets ejere og ledelse potentielt kan opnå ved at være børsnoteret,
hvilket er emnet for denne korte artikel.

Overblik over reglerne om afnoteringer fra Nasdaq Copenhagen
Af Ted Rosenbaum, Nick Skovsen og Anders Reckendorff
Nasdaq Copenhagen A/S imødekom den 24. februar 2016 en anmodning fra MolsLinien A/S om at blive afnoteret fra handel og officiel notering på Nasdaq. Selskabets aktionærer vedtog afnoteringen på en generalforsamling, hvor 92,28% af selskabets aktiekapital og stemmer var repræsenteret, hvoraf cirka 87% af stemmerne stemte for afnoteringen og cirka 13% af stemmerne stemte imod. En af selskabets
minoritetsaktionærer indleverede på baggrund af Nasdaqs beslutning en klage om afnoteringen til Finanstilsynet, som videresendte klagen til Erhvervsankenævnet. Den 15. august 2016 afsagde Erhvervsankenævnet endelig kendelse i sagen. Som opfølgning på kendelsen beskriver denne artikel kort
retsgrundlaget for afnoteringer og Nasdaqs tidligere praksis vedrørende afnoteringer samt analyserer kendelsen.

Teorien bag måling af MSolvens – belyst med data fra den danske bankkrise
Af Anders Grosen og Johannes Raaballe
Grundlaget for MSolvens og dets egenskaber er udviklet i to artikler af Raaballe (2016) og Grosen og Raaballe (2016). Denne artikel giver en beskrivelse af det teoretiske grundlag bag MSolvens-målet. Det væsentligste teoretiske resultat er, at risikoen på bankaktiverne, i praksis risikoen på bankens udlån, ikke alene kan beregnes ud fra risikoen på bankens aktier, når der er finansiel ustabilitet. En væsentlig
del af risikoen på bankaktiverne ”slår ud” i risiko på bankens øvrige passiver. Denne risiko skal altså ifølge teorien også medregnes for at opnå et korrekt billede af risikoen på bankaktiverne. Data i artiklen er i overensstemmelse med ovenstående. Under finansiel ustabilitet fanger aktierisikoen mindre
end halvdelen af den faktiske risiko på bankaktiverne. Det er altså i praksis helt afgørende, at al risiko medregnes, som det er tilfældet i MSolvens-målet.