Nr. 6 – 2017

350,00DKK

Varenummer: 1523-1-2 Kategori:

Beskrivelse

Indhold:
1) Leder: Omkostninger ved egenkapital og den kontracykliske kapitalbuffer
2) Mere egenkapital i de store nordiske banker - hvad koster det for banken?
3) Pengeinstitutternes likviditetsstyring - en del af noget større
4) Eik Banki - et casestudie i bankredninger
5) Venture Debt - en ny finansieringsmulighed for danske iværksættere?

Leder: Omkostninger ved egenkapital og den kontracykliske kapitalbuffer
Af Ken L. Bechmann
Diskussionen om behovet for en styrket kapitalisering af de danske pengeinstitutter er blusset op igen, efter at Nationalbanken (2017) netop har konkluderet, at "Risici er under opbygning i den finansielle sektor", og "Forudsætningerne for at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer er til stede". Raaballe, Andersen og Bahlke (2017) viser i dette nummer af Finans/Invest, at mere egenkapital i praksis ikke koster noget for de store nordiske banker. Givet dette resultat, den aktuelle risikotagning og de betydelige samfundsmæssige fordele ved mere egenkapital, er der al mulig grund til at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer. Hele diskussionen rejser igen spørgsmålet, om ikke den komplicerede detailregulering med fordel kunne erstattes af mere simple krav om mere egenkapital.

Mere egenkapital i de store nordiske banker - hvad koster det for banken?
Af Johannes Raaballe, Emil Snede Andersen og Jacob Kjær Bahlke
Artiklen undersøger spørgsmålet om, hvad omkostningerne er ved yderligere egenkapital. Dette gøres ved at analysere de største nordiske banker fra 2000-2015, og det korte svar på spørgsmålet er "ingenting". En fordobling af bankens egenkapital (målt i markedsværdier) estimeres til at indebære et fald i bankens sammenvejede finansieringsomkostninger på 2 basispoint, svarende til 0,02%. Resultatet er robust i den forstand, at de betragtede modeller giver, at ændringen i bankens sammenvejede finansieringsomkostninger ved en fordobling af bankens egenkapital ikke er signifikant forskellig fra 0. Nærværende empiriske undersøgelse konkluderer, at der ikke er belæg for, at forøgede krav til egenkapitalen bør resultere i en højere udlånsmarginal.

Pengeinstitutternes likviditetsstyring - en del af noget større
Af Lizette Eistrup, Anne-Sofie Reng Japhetson og Jesper Berg
Denne artikel diskuterer pengeinstitutternes likviditetsstyring. Et pengeinstituts likviditet er afhængig af udviklingen i den samlede likviditet i det finansielle system. Den Europæiske Centralbank har i Europa tilført væsentlige mængder likviditet til det finansielle system gennem bl.a. opkøbsprogrammer for værdipapirer, som i forbindelse med en normalisering må forventes reverseret. I Danmark har Nationalbankens interventioner i valutamarkedet og den deraf følgende udvikling i valutareserven været en vigtig faktor bag udviklingen i den samlede likviditet i årene fra finanskrisens begyndelse og til i dag. Det er langt fra sandsynligt, at der vil ske en reversering af Nationalbankens balance, så derfor er det centrale scenarie i Danmark, at systemlikviditeten fortsat vil være rigelig. Pengeinstitutternes likviditet har også været påvirket af andre forhold, herunder især deres aktiviteter uden for Danmark. Pengeinstitutternes likviditetsstyring er vigtig for den finansielle stabilitet, og pengeinstitutterne har, uafhængigt af systemlikviditeten, et selvstændigt ansvar for at sikre en robust likviditet.

Eik Banki - et casestudie i bankredninger
Af Jørn Astrup Hansen
Som et casestudie i bankredninger beskriver artiklen forløbet efter, at Eik Banki opgav ævred. Rekonstruktionen af banken havde et vellykket forløb og den kunne, efter et halvt år fortsætte sin drift i uændret skikkelse. Med et nyt kapitalgrundlag og i et nyt ejerskab. Men forløbet skæmmedes af den nye ejers forsøg på at bringe tabet under statsgarantien til fradrag i bankens skattepligtige indkomst. Revisorerne havde vidt forskellige syn på fradraget. I Danmark indhentede banken en meget aggressiv men mangelfuld skatterådgivning. Sagen tjener til illustration af revisorernes problematiske dobbeltrolle som offentlighedens tillidsrepræsentant og skatterådgiver. Og forløbet er et eksempel på, hvad et svagt ejerskab kan føre til.

Venture Debt - en ny finansieringsmulighed for danske iværksættere?
Af Alexander Kielland
I denne artikel betragtes venture debt, der er defineret som lånekapital til en iværksættervirksomhed, som allerede har rejst egenkapital hos en eller flere venture kapital-fonde, og hvor långiver samtidig får en ret til senere at tegne egenkapital i iværksættervirksomheden via warrants. Det centrale i denne form for lånefinansiering er, at den bagvedliggende kreditanalyse hovedsageligt er centreret om sandsynligheden for, at iværksættervirksomheden kan rejse yderligere egenkapital inden for lånets løbetid. Venture debt har bl.a. den fordel, at udvandingseffekten for de eksisterende investorer er mindre end ved ren egenkapitalfinansiering. Efter amerikansk forbillede vinder venture debt efterhånden indpas i Europa, hvorfor det må forventes, at også modne danske iværksættervirksomheder i større omfang kan drage nytte af denne finansieringsform.